DOVISTA Gruppen består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 13 brands med mere end 6.600 medarbejdere. Vores hovedmarkeder er Danmark, Irland, Norge, Polen, Schweiz, Slovakiet, Storbritannien, Sverige og Tyskland.
Hver enkelt virksomhed i DOVISTA er unik med sin egen individuelle historie, identitet og markedsstrategi, der er stærkt forankret i de lokale markeder og tæt forbundet til kunderne.
De enkelte brands samarbejder om videndeling og andre synergier, der udvikler og styrker DOVISTA Gruppens fælles kompetencer og viden. Dette er selve essensen af vores forretningsmodel, som vi kalder: Distinctive Brands – Shared Excellence.
Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands og udvikler os sammen gennem Shared Excellence.
DOVISTA A/S er ejet af VKR Holding A/S – en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder med i alt ca. 19.800 medarbejdere og kommercielle aktiviteter i mere end 40 lande.